FÆSTEBØNDER og FISKEAUKTION
spændende historisk læsning i Vendsyssel Årbog 2009

Næsten 200 sider koncentreret lokal- og personalhistorie - rigt illustreret - i et oplag på over 3000 eksemplarer rammer regionen mandag den 9. november, hvor Vendsyssel Årbog 2009 er på gaden. Bogen ventes hvert år med spænding af abonnenterne, og vist er det i hvert fald, at der også denne gang er noget for enhver smag i årbogen.

Formanden for Slægtshistorisk Forening i Frederikshavn, Hardy Jespersen, blev ansat som elev i sygekassen i Frederikshavn 1945 og fyrre år senere kunne han indkassere fortjenstmedaljen for lang og tro tjeneste. I Vendsyssel Årbog 2009 fortæller han muntert og oplysende om dagligdagen i sygekassen med en omfattende administration og masser af bilag.

Også på auktionskontoret i Skagen var der meget bureaukrati for et halvt århundrede siden, hvor Søren Fedder Henriksen startede på en 4-årig lærekontrakt, som hans far havde aftalt og underskrevet med auktionsmester Aage Geisnæs. Fedder Henriksen fortæller om læretiden og krydrer beretningen med lune anekdoter og spidse portrætter af auktionskontorets store personale.

En af årbogens flittige bidragydere, Peter Ussing fra Løkken, er også i år på banen, denne gang med en rigt illustreret artikel om forfatteren Knud Holst som billedkunstner og illustrator. Jørgen Jakobsen, der har rod i Bindslevegnen, fortæller om tragiske og ulykkelige menneskeskæbner, som man kunne møde dem på Horns Herreds Ting i 1600-tallet.

Ovenstående er kun nogle af de mange artikler man i år vil kunne fornøje sig med ved læsning af Vendsyssel Årbog 2009. Man vil også kunne læse om rav-offerfund, Den Hvide Dame på Bangsbo, Pontus Cornicus, Thit Jensen i Frederikshavn, Thomas Bertel Thomsen fra Ulsted og Jørgen Nielsen Frøkier fra Elling samt om H.C. Andersen i Skagen. Og bagest i bogen findes som sædvanlig en spændende kavalkade over hvad der rører sig i den vendsysselske museums- og arkivverden.

Årbogen er flagskibet for Historisk Samfund for Vendsyssel, der har sendt den til sin store medlemsskare hvert år siden 1915. Vendsyssel Årbog kan dog også købes i alle velassorterede boghandeler.

 

 

 

 

 

SØULYKKER, JERNBANER, KÆLTRINGER og BLÅSTRØMPER
Massevis af spændende artikler i den nyeste aftapning af Vendsyssel Årbog

Mandag den 15. november udkommer Vendsyssel Årbog 2010, som udgives af Historisk Samfund for Vendsyssel.

Bogen fordeles til alle ca. 3000 medlemmer af foreningen, men kan også købes af almindelige dødelige i de vendsysselske boghandeler.

Årbogen starter og slutter med søulykker, som omkranser 7 lokalhistoriske artikler, der bringer os vidt omkring i tid og rum.

Tage Klitgaard Severinsen kridter banen op for den sidste store stranding ved Blokhus, som fandt sted i 1947, hvor den svenske damper "Mercurius" tørnede på 2. revle. Den foregående stranding skete i 1923, tyskerne havde jævnet redningsstationen med jorden i 1944 og redningsbåden var flyttet til København - men redningsmandskabet havde man stadig, og det endda helt til 1955. Artiklen bygger på presseklip og uddrag fra strandopsynsmand Jens Severin Svenningsens dagbog i dagene omkring strandingen.

Litteraturhistorikeren Karin Bang fortæller i "Det skæbnesvangre nattebrev" om en brevveksling mellem forlagsdirektør Peter Nansen, forlagsdirektør Frederik Hegel og den islandske digter Jonas Gudlaugsson, som opholdt sig i Skagen i starten af forrige århundrede og som i øvrigt ligger begravet på Skagen kirkegård.

For 50 år siden blev en ny havnestation taget i brug i Frederikshavn. Jerbanehistorikeren Ole Edvard Mogensen benytter lejligheden til at ridse historien op, og der er også masser af frederikshavnerstof i cand.mag. Lars Schreiber Pedersens artikel "Da den nationale bølge ramte Frederikshavn 1940-1941". Her er alsang og algang for alle pengene, men suverænt indsat i et større perspektiv.

Krigen lurer også i Eyvind Huss' beretning om Hørby under besættelsen, og en helt anden slagmark, nemlig den ved Fredericia under 3-årskrigen, spøger i Bjarne Tørngren Christensens tragiske historie om underjæger Niels Christensens kranke skæbne.

Peter Ussing fra Løkken fortæller veloplagt om mormoderen Christine Ussingø, der levede fra 1872 til 1932. Hun var gift med sognefogeden i Elling, og det står efter læsningen klart, at Peter Ussing måske ikke har sit polemiske og samfundsbevidste sind fra fremmede.

I årbogen fra 2009 var et fotografi blevet forsynet med en fejlagtig billedtekst, hvilket lykkeligvis har givet lokalhistorikeren Klem Thomsen anledning til at fortælle den drabelige beretning om "Kæltringerne fra Hou", og i den sidste artikel er der storpolitik, krigspropaganda og stiv kuling i Richard Guilliatt og Peter Hohnens nervepirrende skildring af det spanske skib "Igotz Mendi"s stranding ved Skagen i 1918.

Som sædvanlig slutter årbogen med en rask kavalkade over årets gang på egnens museer og arkiver.

Dæksdrengen på Lilli,
Krigsfangen i Frederikshavn og Postrøveren fra Lørslev

Eyvind Kristensen pløjede i sine unge år de syv verdenshave, men den første sejltid fik han som dæksdreng ombord på motorgaleasen "Lilli", der sejlede på paketruten mellem Skagen og København. I årbogen fortæller han veloplagt om livet som dæksdreng. Besætningen sørgede selv for både lastning og losning af sildeolie i tønder, der vejede 200 kg og øl i kasser med 50 flasker, så Eyvind Kristensen havde ingen problemer med at falde i søvn i den snævre køje på "Lilli". En anden dæksdreng var Hans-Walter Warnke, der 18 år gammel i 1943 påmønstrede den tyske minestryger M 386. I de følgende år deltog han i minestrygning i de danske farvande, og fik en lang række dramatiske og gruopvækkende oplevelser. Efter befrielsen organiserede man under engelsk overkommando en stor minerydningsflåde, hvor også tusindvis af tyske marinesoldater deltog. På den måde kom Hans-Water Warnke til Frederikshavn i begyndelsen af august 1945, hvor man ikke var særlig begejstret for at få nyt besøg af 3000 tyske soldater. Den 24. oktober 1947 var minerydningen slut, og Hans-Walter kunne vende tilbage til Tyskland, men det endte med at han slog sig ned i Danmark efter at have bygget skibe på Kockums i Malmø i 20 år. En tredje drabelig historie i årbogen er skrevet af Hugo Kristensen fra Sindal og handler om forføreren og forbryderen Christen Pedersen Lørslev, der huserede omkring Fladstrand i første halvdel af 1800-tallet. Vendsyssel Årbog rummer yderligere en god håndfuld artikler, der bringer læseren vidt omkring i den Vendsysselske forhistorie. Peter Ussing har skrevet om foreningsliv i Løkken, Klaus Ebbesen om grave fra dyssetiden, Ib Søgaard afdækker ny viden om P.S. Krøyers biologiske mor Elen Cecilie Gjesdahl og Lars Kjærgaard fortæller i en veldokumenteret artikel om den vendsysselske bonde Chr. Ledet (1851- 1911), der var kendt over hele landet for sine sarkastiske og kritiske artikler. Endvidere afdækker den flittige historiker Henrik Gjøde Nielsen den beske historie bag en gravsten på Løkken kirkegård over premierløjtnant Per Sørensen født 1913 og død i 1945, og Poul Andersen ridser et portræt af Sindal Trine - Ane Cathrine Jacobsdatter - og hendes efterkommere. En grum historie om ulykkelig kærlighed og selvmord ved hængning. Årbogen slutter som sædvanlig med en kavalkade over aktiviteterne i museer og arkiver i Vendsyssel.

 

 

 

Vendsyssel Årbog 2006

Grønlangkål, molebyggeri og landsforrædderi

Historisk Samfund for Vendsyssel udsender tirsdag den 7. november 2006 3.500 eksemplarer af det kulturhistoriske årsskrift Vendsyssel Årbog.

Årbogen er kommet med usvigelig sikkerhed siden 1915. Den leveres gratis til alle medlemmer af Historisk Samfund og kan derudover købes i alle velassorterede boghandeler.

"Klokken kvart i otte om morgenen på årets første dag i 1849 meldte strandfoged Niels Thrane i Skagen, at der var strandet et skib ved Skagens Sønderstrand i nærheden af Stokkemilen". Således starter museumsinspektør Anne Dorthe Holms artikel om strandinger og bjergningsvæsen i Skagen i 1800-tallet. Hun har haft næsen langt nede i arkivalierne fra bjergnings- og strandingsvæsenet og undersøger her om der er hold i skrønen om, at strandingerne var en guldgrube for lokalbefolkningen. Hvem scorede egentlig kassen, når et skib forliste?

Havvendt er også Peter Ussings artikel om "Fiskeri, molebyggeri og havneplaner i Løkken". Som det vil være de fleste bekendt, kender Ussing om nogen til Løkkens historie, og hér gør han grundigt rede for de mange planer, der gennem tiden har været for at etablere havneagtige foranstaltninger for Løkkenfiskerne. Vi starter i 1844 og følger tovtrækkerierne op til vore dage i en vel illustreret og vel dokumenteret artikel.

Et par erindrende artikler er der også blevet plads til. Johan Klinge Sørensen fortæller om dengang han som lærerstuderende i 1960 var "på græs" på Volstrup Centralskole, og i artiklen "Pigeliv under krigen 1940-1945" fortæller Anne-Margrete Bang, f. Frey, om sine indtryk fra Frederikshavn under besættelsen. Mange vil nikke genkendende til disse minder fra en mørk tid. Også en af årbogens trofaste skribenter, Frede Bak , husker tilbage, når han genkalder sig barndommens lyksalige ferier på Læsø.

Cand.mag. Lars Schreiber Pedersen har tidligere boltret sig i årbogen. Denne gang har han taget fat på den tragikomiske tjenestemandssag mod fyrmester Ipsen fra Hirsholmen, en sag der blev indledt kort efter befrielsen på baggrund af beskyldninger mod Ipsen for at fraternisere med besættelsesmagten. Bortset fra selve Ipsen-affæren trækkes der nogle større linier i hele retsopgøret efter besættelsen.

Godt nyt er der for de meget jernbanehistorisk interesserede i Ole Edvard Mogensens artikel om Vrå Station for blot 40 år siden, hvor hele togdriften og godstransporten blev håndteret og afviklet på en ganske anden måde, end vi kender i dag.

I en grundig artikel fortæller Jens B. Skriver om sin tipoldefar Chr. Christensen Buur (1757-1829) - også kendt som Kræn Buure, den stærke bonde på Dronninglund-egnen, der krydsede klinger med den navnkundige brigadér Halling, og Orla Thomasberg gennemgår stednavnene i Åsted Sogn. Vendsyssel

Årbog 2006 indledes i øvrigt med en munter artikel af forfatteren Inge Pedersen om "Glæden ved grønlangkål". Artiklen er illustreret med nogle pragtfulde vignetter af kunstneren Anne Marie Pedersen, der er datter af forfatteren.

Til slut i årbogen bringes et genoptryk af folkemindesamleren A.P. Gaardboes artikel om "Julefesten på landet i det nordlige Vendsyssel for 50 år siden" senest udgivet i 1893.

Forsiden af årbogen prydes denne gang af et prospekt fra Illustreret Tidende refererende til Anne Dorthe Holms bjergningsartikel.

Årbogen slutter med tre faste kapitler: Bibliografien Vendsyssel-litteratur, omhyggeligt redigeret af Ruth Hedegaard fra Historisk Arkiv i Hjørring. Billedkavalkaden "Fra museernes og arkivernes arbejdsmark 2005" og "Fra styrelse og redaktion", som rummer referat fra den årlige udflugt - der denne gang gik til Hjørring. Der fortælles også om Historisk Samfunds ekspedition til Norge i efteråret 2007.

Vendsyssel Årbog 2005

Indhold fra årets udgave

Mine erindringer om livet i Guldager i 1940-50´erne
Kurt W Sørensen fortæller om de personer, som har præget hans barndom og ungdom. Barndomshjemmets naboer var Guldagers købmandsbutik - hvor han havde et godt forhold til de skiftende købmænd. Han fortæller om oplevelser fra livet på landet på den tid, bl.a. at hans far genanvender mursten fra et nedrevet hus, til at reparer en kostald, hvis murer havde lidt skade af tidens tand. Han slutter med at fortælle om en tid hvor han fæstet som medhjælper på en gård, hvordan arbejde var på en gård på den tid og hans forhold til arbejdskolegaer.

Hvor der er højt til himmelen
Thea Aarup Valbjørn fortæller om et projekt hun har lavet, som undersøger folks ønsker til deres liv og hvordan det ændre sig med alderen. Det blev fortaget som interviews med folk i forskellige aldersgrupper i Brønderslev. Thea Valbjørn har sammenlignet hendes interviews med Niels Pedersen indsamlet arkiv i Dansk Folkemindesamling, som er mere end tusind håndskrevet sider med fortælling fra Brønderslev i 1930´erne og 40´erne. Der er også beretning fra Niels Pedersens (1869-1954) eget livsforløb. Hun finder ud af at det folk finder vigtig nu og på Niels Pedersens tid i store træk er de samme ting.

Dagligliv på Gundestrupgaard for 100 år siden
En kronik fra en avis om herregårdsliv i Skræm Sogn af snedkermester Anders Horslev Andersen, Overlade. Hvor han fortæller om sine oplevelser og om tjenestefolks vilkår på landet for nu 100 år siden. Han fortæller bl.a. om de ringe forhold man dengang bød de ansatte på gården. Så som at sengen i karlekammeret kunne bestå af rådne brædder med muggen halm i, hvor rotter og mus holdt til.

M/S "Wuri" - historien om et sejlivet skib
Beretningen om det tyske troppetransportskib M/S "Wuri", som minesprængning ca. 4 sømil sydøst for Hals Barre den 17. august 1942. Og redningsarbejde med at bjærge besætning ind til Hals, samt øjenvidneberetninger fra forliset og besætnings ankomst til Hals havn. Da forliset skete på et uheldig sted måtte "Wuri" bjærges, hvilket blev gjort vanskeligere da forstavnen knækket af og der kom vinterstorme, inden det ½ skib kunne buksers til reparation (forskibet blev liggende ved Hals). Rasterne af "Wuri" kom på en omfattende rejse til Ålborg, København, blev sænket af danske sabotører i København havn under 2. verdenskrig, Göteborg og til slut til Hamborg hvor det fik nyt forskib. Skibet sejlede derefter i drift fra april 1949 til 1972 under andre navne, hvorefter det blev ophugget.

Barndommen og ungdommen på Skagen
En fortælling om barndomsferier på Skagen fra 1918 og frem, under besøg hos mormoren. Illustreret med forfatterens egne akvareller, tegnet under barndomsferierne. Forfatteren boede i København og skriver bl.a. om den lange og tidskrævende tur fra København til Skagen, som den var dengang. Samt familieferieoplevelser på Skagen og møderne med det berømte malerpar Anne og Michael Ancher. Under ferierne i 20´erne og 30´erne kommer fortælleren i berøring og får kendskab til mange af beboerne på Skagen og familiens medlemmer livshistorie - hvad artiklen skildrer.

Skoleforsømmelser på Læsø i første halvdel af 1800-tallet
Skolepligten blev indført i Danmark i 1739, men først over 100 år sener blev undervisning mere regelmæssig, årsagerne dertil var mangel på egnet undervisningssteder og egnet lærer. Forsømmelser fra børnene var et andet stort problem - årsagerne var bl.a. at forældrene manglede arbejdskraften derhjemme eller dårlig økonomi der medførte mangel på mad og tøj, samt manglende forståelse af nødvendigheden af at lære noget boglig. Der var mulighed for at idømme forældrene bøde, hvis børnene udeblev fra skole. Men det var ikke populært at skulle opkræve bøde, for en del af lærens løn var naturalier, som der så kunne opstå forringelse i. Dels bøder og økonomisk fremgang i landbruget, betød at undervisningspligten blev alment accepteret med årene.

Løkken Vandværk .
Fortællingen handler om etableringen af vandværk i Løkken og udbyggelsen af det. De første vandrør var trærør. Fra omkring 1895 har der været vandkrævende virksomheder i Løkken. Men først i 1916 bliver der startet på etablering af et andelsvandværk - artiklen beskriver værkes gradvise udbygning i takt med det stigende behov. I 1963 etableres Nybæk Vandværk, som indgik i sammerarbejde med Løkken Vandværk. I 1975 blev et rensningsanlæg taget i brug og det gamle vandtårn fra 1916 bliver opgivet som vandtårn, da det var forældet, men fortsatte som vartegn for Løkken. I 1994/95 blev der opsat vandmåler hos værkets forbruger.

For øvrigt mener jeg
Handler om Gølstrup skal staves som Gjølstrup eller Gølstrup. I ældre tider har der været i med i stedet for j. Fra 1811-1828 staves det med j.

Norman Powell krydser sine spor
En beretning om en engelsk flyver - Fligtsergeant (telegrafist og skytte) Norman Powell, som den 27. august 1941 under en minelægningsopgave ved Hals Barre bliver skudt ned. Af flyets 4 mands besætnings er Norman Powell den eneste der overlever. Powell bliver reddet op af vandet af tyskerne. Efter et ophold på hospital i Aalborg bliver han sendt til fangelejer i Tyskland, hvor han bliver til russerne nærmer sig lejeren og de tyske fangevogter flygter i april/maj 1945. Efter endnu et par år i Royal Air Force bliver Norman Powell købmand, gift og får 3 børn i Wales. I juni 2000 vender Powell tilbage til Danmark for bl.a. i Frederikshavn, at besøge gravene på de 3 kammerater, som blev dræbt da deres fly blev skudt ned.

Vendsyssel-litteratur
Litteraturliste.

Fra museernes og arkivernes arbejdsmark
Referat af årets gang og udstillinger på museerne i Vendsyssel.

Fra styrelse og redaktion
Udflugt og generalforsamling 7. august 2005 for Historisk Samfund. Byvandring i Skagen Vesterby og besøg på Skagen By- og Egnsmuseum. Afsluttende med besøg på Hermetikfabrikken og medbragt aftensmad i Den Svenske Sømandskirke. Derefter fortælles om en 2 dages udflugt rundt i Skåne for 34 medlemmer af Historisk Samfund. Til sidst planer for udflugt og generalforsamling til Hjørring 13. august 2006, med foredrag om Svanelunden, besøg på Vendsyssel Historiske Museums nyrenoveret bygninger. Dagen slutter i Håndværkernes Hus.

Retur til forsiden

PIGTRÅDSMUSIK OG KIKSEPRODUKTION
Vendsyssel Årbog 2008 er på gaden....

3000 købere og abonnenter kan allerede nu forventningsfuldt glæde sig til et kulturhistorisk magasin, der kommer rundt i mange hjørner af Vendsyssel og som dykker ned i mange sælsomme emner i områdets spændende historie. Onsdag den 12. november udkommer Vendsyssel Årbog atter - som den har gjort det troligt siden 1915.

Redaktionen og skriftudvalget er i den komfortable situation, at det faktisk vælter ind med meget kvalificerede artikler, langt flere end der kan blive plads til i den ellers ganske omfattende årbog.

Årbogen skal så vidt muligt dække egnen bredt geografisk, og det må siges at være opfyldt i år, hvor man kommer til Hirtshals, Hjørring, Brønderslev, Hjallerup, Frederikshavn og Skagen. I det meget læste afsluttende afsnit om museernes og arkivernes arbejdsmark kommmer man også rundt i alle hjørner af Vendsyssel fra de magtfulde, statsstøttede museer til de mere ydmyge, sognebaserede lokalhistoriske arkiver.

I år vil man bl.a. kunne læse frederikshavneren Lars Schreiber Pedersens særdeles veldokumenterede beretning om "Konsumtionen i Fladstrand 1776-1818". Årstallene henviser til statens overtagelse af konsumtionsafgifterne i 1776 og Fladstrands købstadsrettigheder i 1818.

En anden økonomisk-historisk redegørelse er cand.mag. Martin Kryhl Jensens artikel "Hjørring - fra landstad til landsdelscenter - en studie i Hjørrings økonomiske udvikling 1845-1900". Hjørring er også kulissen for maskinmester Kaj Hansens historie om "30 år med kiks" - en snurrig beretning om et langt arbejdsliv på biscuitfabrikken Oxford.

Én af årets hovedartikler er skrevet af den nu i Hjørring bosatte Jens Dalgaard-Nielsen. Han tager os med til den store sal på Hotel Phønix i Brønderslev, hvor luften er tyk af røg, øldunst og sved: pigtrådsmusikken er kommet til Vendsyssel! Et herligt tidsbillede om et emne, der med garanti ikke har været behandlet i årbogen tidligere.

Medicin-historikeren Ib Søgaard er dykket ned i myten om kunstmaleren P.S. Krøyer og hans påståede forbindelse til organist og lærer Helene Christensen, og historikeren Henrik Gjøde Nielsen kigger nærmere på planerne for de sidste krigsår om at storme fæstning Hirtshals.

Jens Mølbak, der stammer fra Skagen, fortæller om én af sine forfædre, matros nr. 76, halvbefaren Ricahrd Richardsen, der satte livet til om bord på hjuldampskibet "Hekla" under kamp ved Neustadt i 1850.

Kirsten Hesselgren fortæller i et stort slægts- og personalhistorisk epos om Sophie Kirstine Henningsen, født 1775 i Asdal, og om Hjallerup Transformatorforenings historie fra 1918 til den afsluttende middag på Hjallerup Kro i 2001 vil man kunne læse i Vagn Nielsens detaljerede beretning.

Vendsyssel Årbog leveres gratis til alle medlemmer af Historisk Samfund for Vendyssel, hvor medlemskabet koster 80 kr. I øvrigt kan bogen købes eller bestilles i alle boghandler - men da til en væsentlig højere pris.

Nu er der lyd på Vendsysssel Årbog. prøv at rocke med til et nummer med pigtrådsbandet Pretenders fra Brønderslev