Mindesten opsat af Historisk Samfund for Vendsyssel

I februar 2006 opsattes den foreløbigt sidste historiske mindesten i rækken af i alt 31 sten fordelt over små 90 år og over hele Vendsyssel og Han herred.

Bag opsætningen af de efterhånden mange sten står Historisk Samfund for Vendsyssel. Ideen til opsætningen synes dog oprindeligt at have været justitsråd Lønborg Friis. Hans arbejde blev efter hans død i 1912 overtaget af det nystartede Historisk Samfund, hvor det kom på styrelsens arbejdsprogram i 1917.

Lønborg Friis havde selv oplevet valfarten til Hellig kors kilden på Skørping kirkegård i 1870, hvor et helt marked opstod hvert år til Sankt Hans på kirkegården. Lønborg Friis må have lavet nogle af forstudierne til hvilke mindesten der skulle opstilles, og de første fire mindesten var over kilder. I alt står der otte sten over tidligere helligkilder.

I artiklen om Helligkilder i Vendsyssel i årbogen fra 1926 skriver August F. Schmidt om en opblomstring af interessen for disse gamle helligkilder i 1890'erne. Interessen kom uventet fra sognepræsterne, der må have haft en dagsorden for genopdagelse og restaurering af de mange kilder, hvoraf en del har rødder tilbage i hedensk tid.

Med den sidste sten i 2006 dukkede et ønske om en samlet oversigt over stenene, deres placering og historie op på en generalforsamling. Næsten samtidig havde styrelsen dog selv ytret ønske om en berejsning af stenene for at se på deres tilstand og de omgivelser de stod i. Et stort spørgsmål var nemlig om stenene stadig stod på deres pladser, om stenene og deres nærmeste omgivelser overhovedet blev vedligeholdt og om det var muligt at lokalisere stenene og om de var tilgængelige for offentligheden. Styrelsens mange spørgsmål tog udgangspunkt i økonomien. Hvis ingen påtog sig vedligeholdelsen og sikrede adgangsforholdene for de tidligere mindesten. Skulle styrelsen så fortsætte traditionen, der med den sidste sten, havde nået et økonomisk leje udenfor det mulige for styrelsen alene at bekoste stenene og deres opsætning.

Det blev Thorkild Søndergaard fra Sæby, der berejste stenene, en ikke altid lige enkel opgave, der bragte ham rundt i landskabet. Også til sten som han helt måtte opgive at fotografere, da omgivelserne umuliggjorde en fotografering uden dykkerdragt og med hjælp af kraftigt skovrydningsmateriel.

Det er dog ikke kun afdækningen af stenene der har vist sig problematisk, men også stenenes historie og de mennesker der har ladet stenene opstille har ikke efterladt sig mange ord om hvorfor stenene er opstillet, eller om der er indgået aftaler med kommuner og private om vedligeholdelse og tilgængelighed. Ofte findes der heller ikke materialer der fortæller noget som helst omkring stedlige traditioner omkring stenene, hverken i nutiden eller fortiden. Det er heller ikke altid lige åbenbart hvorfor stenene er opstillet eller over hvem.