TUREN GIK TIL SJÆLLAND
Historisk Samfund arrangerede i dagene 24. - 27. august 2026 en kulturrejse for medlemmerne til Midt- og Sydsjælland - en landsdel, som nok er relativt ukendt for de fleste vendelboere, men som rummer rigtig megen kulturhistorie.
En kulturhistorisk
rundrejse med Hviderne, Andelsbevægelsen og Den Kolde Krig …
Klokken var
6.50 mandag den 24. august, da bussen fra Midtbus i Viborg lagde fra kajen i
Frederikshavn med stop i Hjørring, Brønderslev og Aalborg. 49 forventningsfulde
passagerer havde indtaget bussen med chaufføren Henrik ved rattet. Han var særdeles
kompetent, både som buschauffør og rollatorfører. Den første prøvelse var et 12
kilometer langt vejarbejde ved Haverslev, derefter 24 kilometer ved Randers og
til sidst endnu et ved Horsens. Af en eller anden grund lykkedes det ham kun at
blive et kvarter forsinket inden frokosten på Blommenslyst ved Odense. Hver dag
havde sit spændende vejarbejde, som betød omkørsler og dermed forsinkelser.
Sidste alvorlige forsinkelse var hjemturen, hvor det tog hele to og en halv
time at komme fra Aarhus til Aalborg. Dette på trods blev det en fantastisk tur
og alle fik udfyldt et af de huller i Vendelboernes historie, som Sjælland udgør.
Første stop var Sorø, hvor en særdeles veloplagt Helge Torm tog imod os under
Frederik Folkekærs statue på byens torv. I øvrigt en statue, han mener hurtigst
muligt skal udskiftes med Christian Firtal, da byen har meget at takke ham for
i modsætning til Frederik. For at bevise det tog han os med på en halvanden
time lang byvandring i Christian den Fjerdes fodspor, hvilke der var mange af i
den spændende by. Herrernes hus eksempelvis, hvis for og bagside var som nat og
dag. Barok mod gaden og renæssance til gården. Vi kom gennem klosterporten,
hvor Saxe ikke skrev om Danernes bedrifter, men at det var en Ingemann ting.
Den B.S. Ingemann, som aldrig havde taget en uddannelse, men endte som
professor på Danmarks første universitet – Sorø Akademi – hvor han skrev salmer
og krøniker. Tiden var ikke til en guidet rundvisning på selve akademiet, så vi
måtte nøjes med den spændende historie om bisp Absalon, som er begravet i
kirken sammen med Christoffer den 2. og hans dronning Euphemia, Valdemar
Atterdag og Valdemars barnebarn Oluf, men ikke Olufs mor Margrete, hvis kiste røvedes
bort af roskildebispen Peder Jensen Lodehat. Nævnes skal dog også historikeren,
komediedigteren, romanforfatteren, essayisten og filosoffen Ludvig Holberg, der
var tilknyttet Akademiet og som er gravlagt i kirken. Herefter kørte vi til
vores stråtækte hotel med betonbindingsværk og robotbetjening. Hotellet havde
kort før vores ankomst skiftet ejer, var blevet kontantløst og uden fysisk
betjening. Her gik vi altså direkte fra middelalder og renæssance til
fremtidens robotsamfund. Ikke noget at prale af, med skamkogte grøntsager og
ubestemmelige kødstykker. Jeg tror ikke engang det alt for lille personale
vidste hvad de serverede for os. Men vi blev mætte.
Dagen efter kastede vi terningerne og turen gik over Tryggevælde å, ind i
Klintekongens land på Stevns. Der var ikke kold luft – tværtimod strålede solen
og lavede hårde skygger på den hvide klint, hvis tilblivelse skyldes en meteor
der faldt fra himmelen for mere end 60 millioner år siden. Derimod var der Kold
Krig på 10 grader året rundt i de 18 meter dybe og 3 kilometer lange gange i
det gamle atomsikrede koldkrigsfort. Det blev en fantastisk oplevelse i de rå
minegange som blev hugget ud på 11 måneder i begyndelsen af 50erne. Her skulle
250 marinesoldater overleve i op til 3 måneder, hvis russerne kom. I dag viser
frivillige rundt og fortet har været museum siden år 2000, hvor den kolde krig
sluttede for Stevns vedkommende. Fra fortet kørte vi mod Højerup Gamle kirke,
hvis kor forsvandt i havet i 1928. I dag er der stadig bryllupper i den gamle
kirke, som trofast hænger ud over kanten.
Efter en solid og tiltrængt frokost efter strabadserne i det gamle fort gik
turen mod Gjorslev. Et kæmpe gods på 3500 tønder land og en historie der strækker
sig tilbage til anden halvdel af 1200tallet, hvor kong Erik Klippings banemand
Rane Jonsen ejede godset. Her hørte vi om roskildebispen Peder Jensen Lodehat,
der byggede godset, over slægten Scavenius til den nuværende ejer Tesdorpf.
Hele to yderst kompetente guider førte os rundt i den ældste del af huset, som
altså havde stået i 630 år.
Fra kloster gik turen - først til endnu en kongekirke i det gamle
Benediktinerkloster Sct. Bendts kirke i Ringsted – landets ældste
teglstenskirke med en sand perlerække af kongegrave fra Valdemar den Store over
Knud den 6., Valdemar Sejr og Erik Menved til Erik Plovpenning.
Derefter videre til Benediktinerklosteret – Skovkloster med rødder tilbage i 1100-tallet, som ægteparret Herluf Trolle og Birgitte Gøye omdøbte til Herlufsholm og skabte en adelig kostskole, der står som en af de ældste og mest traditionsrige skoler i landet på godt og ondt. Ud over kirken var det muligt at kigge indenfor i biblioteket, hvor vi mødte vi nogle søde, høflige og hjælpsomme elever fra 6. klasse.
Fra Herlufsholm gik turen til det 200 år gamle traditionsrige glasværk ved Holmegaard mose. Her mødte vi eksperimenterende glaskunstnere i gang med at puste liv i deres kunstværker. Vi kom forbi det meget lange bord med Holmegaards designeres produkter fra ølflasker til Benzinskilte på den ene side og eksempler på Næstvedfabrikken Kählers store samling af keramik på den anden. Den imponerende 40 meter høje væg med 42.000 stykker glas og en stor og flot udstilling af Italienske glas fra Paolo Venini i Venedig. En herlig frokost blev indtaget i værkets gamle bryghus, som gjorde en dyd ud af nyfortolkning af dansk smørrebrød. Inden vi ramte sengen, var vi lige forbi Hvidernes lille familiekirke med de to sagnomspundne tvillingetårne, de interessante kalkmalerier og Fjenneslevstenen – en runesten fra overgangen mellem hedenskab og kristendom.
Sidstedagen begyndte også med et kirkebesøg i den lille gårdkirke Bjarnede kirke, opført i 1100tallet af Sune Ebbesøn. Det er Sjællands eneste rundkirke, med en fascinerende konstruktion, hvor en meget smal trappe førte os op i ovnrummet på første sal.
Derefter gik turen til Trelleborg ved Slagelse, som har givet navn til de efterhånden fem unikke danske trelleborge. Efter en tur på den imponerende ringvold var vi på besøg i det rekonstruerede kassernehus bag den ydre borgvold.
Sidste stop var Andelslandsbyen Nyvang – eller oplevelsescenter Nyvang, som den kaldes for at undgå at folk tror at det er et andelsboligbyggeri. Efter det traditionelle højt belagte smørrebrød på Madam Rød, gik turen rundt på det kæmpestore areal, som er en form for moderne Hjerl Hede. Næsten 600 frivillige fordelt på 65 laug levendegør hverdagen, som den udspandt sig fra 1930erne til 1960erne. Spændende var rekonstruktionen af TV-serien Badehotellets kulisse, hvor man kunne spille kort, og fornemme de mange karakterers tilstedeværelse. Stranden var afløst af en sø og klitterne var kunstige. Det burde have været en attraktion i Vendsyssel, siger forfatteren lidt misundeligt.
Efter Nyvang gik turen hjem til Vendsyssel med færge til Aarhus. Det var en meget træt, men oplevelsesmæt forsamling, som blev sat af sidst på aftenen rundt om i Vendsyssel.
Erik S. Christensen