Sveriges vugge
Vätteren i høsten 2014

Sveriges vugge stod i Skara mellem Väneren og Vätteren. Her regerede den første konge over svenskerne Olof Skötkonung. Han var nogenlunde samtidig med hans Danske modstykke Harald Blåtand. Begge tager de æren for kristningen af deres folk og begge slår de, som de første skandinaviske konger, mønt.
Efter en sejltur gennem skærgården og Götaelven fra Vinga, hvor Evert Taubes far var fyrmester, og ind til Nya Lödösa, som hollænderbyen Göteborg oprindelig kaldtes, kører Nille os langt ind i fjendeland. Her på grænsen mellem Göternes land og Halland stod adskillige slag mellem danskere og svenskere om magten i Norden.
Efter et par timer ankommer vi til middelalderbyen Skara, med sin domkirke, der har rødder tilbage til 1100 tallet. Her ligger adskillige svenske biskopper begravet midt i dette flade og frugtbare landbrugsland. Vi er slet ikke i tvivl om at vi nærmer os. Den gotiske domkirke kan ses milevidt i landskabet. Ud over domkirken er træhusene fra 1800 tallet også et kig værd.
Fra Skara kører vi mod Varnhems kloster og rykker for alvor ind i forfatteren Jan Guillous "Arnland". Det var på dette kloster Arn voksede op. Et cistercienserkloster, som hans mor, efter et syn i Skara, havde ladet opføre. Det var Sveriges største kloster og hjemsted for Erikslægten, som var bærende for den svenske kongemagt. Opført i 1100 tallet og ødelagt af os jävle danskere under Syvårskrigen. I dag er klosterkirken smukt restaureret og klosterruinerne er, trods ødelæggelserne, et imponerende syn. Det er også her Rigskansler Magnus Gabriel de la Gardie har sit mausoleum. Han var Danskernes banemand efter Christian firtals nederlag til de katolske sydpå og Rigskansleren ledte Sverige under Karl den 11. opvækst indtil han blev afskediget i unåde i forbindelse med indførelsen af enevælden i Sverige.
Videre går turen mod Karlsborg og Karlsborg fæstning. Et enormt og imponerende fæstningsværk opført som stedfortræderhovedstad efter at Stockholm var kommet til at ligge yderligt i riget efter nederlaget til russerne og tabet af Finland. Det var meningen, at fæstningen skulle have været Europas mest moderne og opføres på 10 år. Desværre holdt byggetiden ikke og der gik 90 år inden fæstningen stod færdig, og var på det tidspunkt hamrende umoderne. Det er også i Karlsborg Götakanalen løber ud i Väteren.
Vi sigter nu mod den anden side af Vätteren, men må norden om og ned igen før vi når endemålet for den første dags rejse i Birgitinerklosteret i Vadstena. Vi skal sove i det gamle nonnekloster! Ganske vist ikke i nonnernes celler, men alligevel. Hotellet hører i øvrigt til på listen over de bedste historiehoteller i verden. Efter indlogering er der aftensmad i munkeklosteret på den modsatte side af kirken, også på listen over de bedste restauranter i Sverige.
Laudes holdtes ved solopgang, hvor munke og nonner gav møde i kirken til dagens anden bøn, men mon ikke vi nøjes med morgenmad i nutidens refektorium inden turen går til den store og spændende kirke. Efter bøn i kirken mødes vi med vores guide for at høre om klosteret, Vadstena, Birgitta, dronning Margrete og kongerne Magnus og Birger. Oprindeligt var klosteret et kongepalads for kong Magnus Erikson og dronning Blanka, opført som et af de første og største teglstensbyggerier i Norden.
Birgittinerordenen er stiftet af Birgitta af Vadstena, som levede ca. 1303-1373. Ordenen kaldes også Den hellige Frelsers Orden og bygger på augustinerreglen. Birgitta havde allerede som barn religiøse syner og modtog åbenbaringer. Disse er nedskrevet på latin i ca. 700 tekster, hvor hun anbefaler fordybelse og mystisk indlevelse i den lidende Kristus. Ordenen har både en kvindelig og mandlig retning. I Europa blev der oprettet 74 birgittinerklostreklostre, men i Danmark kun to, nemlig i Mariager og Maribo. Klosteret nedlagdes ved reformationen i slutningen af 1500 tallet. Det kan dog lade sig gøre at møde Birgittinernonner med rollator og den karakteristiske hovedprydelse på stierne omkring klosterkirken. De bor dog på et moderne kloster nogle få hundrede meter fra det gamle kloster.
Inden vi kommer for godt i gang, så skal vi lige rykke lidt tilbage til Motala, hvor sluserne fører trafikken gennem Götakanalen mod Stockholm ved Borenshult. Det er Sveriges næststørste sluseanlæg, men det anlæg med den bratteste stigning. Hele femten en halv meter løfter de fem sluser bådene op til Vätteren.
Fra Vadstena kører vi mod Jönkjöping, hvor vi på vejen skal læse nordens ældste og tungeste stykke l

itteratur. De næsten 800 runetegn som hugget ind på stenens fire sider fortæller i 13 gåder om et drabeligt slag, hvor vikingehøvdingen Värmod blev dræbt. Stenen er sat af hans fader vikingekongen Varin til ære for sønnen og gæster for at bevise slægtens tilknytning til stedet gennem 9 generationer. Värmod kæmpede sandsynligvis i Sønderjylland sammen kong Godfred i begyndelsen af 800 tallet mod Karl den Stores forsøg på at kristne os i Skandinavien.
Sydpå kører vi på toppen af den stejle Gränaklippe, hvor vi skal besøge Brahehus. I dag en ruin, men tidligere gæstehus for Brahernes grevskab Gräna og Visingö. Herfra er der en storslået udsigt over Vätteren og Visingsö, som var tilflugtssted under adskillige slægtsfejder også indenfor kongeslægten, hvor Magnus Ladelås benyttede øen som tilflugtssted for den spirende svage svenske kongemagt. Under klippen ligger byen Gräna, hvor Amalia Erikson i 1800 tallet opfandt polkagrisen. En bolchestang med pebermyntesmag som har fået vid berømmelse over hele verden. Ikke mindst på grund af Astrid Lindgren. I dag ligger det ene bolchekogeri ved det andet igennem og Polkagrisen er blevet en turistattraktion i sig selv.
Sidste stop denne dag bliver formentligt på den hyggelige lille herregård Spånhult i Norrahammar lige syd for Jönkjöping, eller på et hotel i den gamle 735 år gamle købstad. Byen fik sine rettigheder af Magnus Ladelås i 1278. Den var stærkt befæstet og virkede som grænseby mod Danmark og blev da også brændt ned til grunden af os danskere engang i 1600 tallets mange krige.
Dagen efter går turen til Husquarna, som i dag er en bydel i Jönköping. Men som i Nørresundby kan beboerne i den industrielle forstad ikke få ordet Jönköping over deres læber, når de skal fortælle hvor de bor. Byen er opstået omkring Husquarnaåen, som stadigt levere drivkraft til den enorme virksomhed. I den gamle smedje begyndte man at producere våben i 1689. Våbensmedene selv boede i små røde træhuse i Smedebyen overfor fabrikken. Vi skal besøge den lille by, hvor der i dag er hemsløjd, gamle håndværk og et lille museum, som viser hvordan familierne boede i den lille by.
Husqvarna har indrettet et 24.000 kvadratmeter stort industrimuseum. Et spændende sted med alle de produkter som virksomheden har fremstillet gennem 300 år. Her alt fra geværer over symaskiner til motorcykler, knallerter og ganske almindelige cykler. Der er vaskemaskiner, komfurer, opvaskemaskiner, kaffemaskiner, røremaskiner, kødhakkere og mikrobølgeovne. Hertil skal lægges hele haveafdelingen med save med og uden motor, do græsslåmaskiner og de nyeste robotter. Ingen, absolut ingen, vil kunne gå ud af udstillingen uden mindst en gang at have sagt, sådan en havde mine forældre, eller sådan en har også stået hjemme hos os.
Inden turen tilbage til Göteborg kigger vi lige ind på verdens største tændstikfabrik. Tændstikfabrikken i Jönköping, hvor sikkerhedstændstikkerne blev opfundet af Gustaf Erik Pasch i 1844. Svensk tændstikindustri har været førende på verdensplan især efter 1817, hvor Ivar Kreuger skabte monopolet Svenske Tändsticks AB. Virksomheden heder i dag Swedish Match og har opslugt den danske virksomhed H.E. Gosch, som brugte Tordenskiold som varemærke. Efter besøget på fabrikken vil ingen være i tvivl om, hvordan H.C. Andersens lille pige med svovlstikkerne havde det.
Erik s. Christensen